Meget af Drakes kunst er nået til et punkt, hvor billedet alene er nok: en silhuet på en bro, et mønster eller et enkelt farvefelt. Fans genkender det med det samme uden titel. Indrammet i en stor størrelse fungerer coverne næsten som grafisk design, og det er en del af grunden til, at de passer til rum ud over en typisk musikvæg, for eksempel en gang, et studie eller en arbejdsplads. En gave her er også let at vælge rigtigt, for alle, der fulgte årtiet, har én plade, der markerede en bestemt periode af det. Vælg den, indram den, og den rammer med det samme. Coverne, der blev til vittigheder på nettet, er særligt gode udgangspunkter for en samtale. De genkendes længe før nogen læser tracklisten, og de danner et anker for en væg, der kan vokse album for album, ligesom kataloget gør. For en fan, der har spillet hele forløbet igen og igen, er den voksende væg egentlig et kort over det årti, de har tilbragt med musikken, ét cover ad gangen.