Få bands har forvandlet personlig katastrofe til en tre årtier lang karriere, som Foo Fighters har gjort. Det, der i 1994 begyndte som én sørgende mand alene i et studie i Seattle, voksede til et af verdens største rockbands, og hver plakat i denne kollektion markerer et kapitel i den usandsynlige historie. Nedenfor finder du vores fulde udvalg af Foo Fighters-pladeomslag, fra debuten i 1995 til det rå afskedsalbum fra 2023, trykt med arkivægte blæk til fans, der vil have musikken på væggen lige så gerne som i ørerne.
Fra Nirvanas aske
Da Kurt Cobain døde i april 1994, var Dave Grohl trommeslager i Nirvana og, efter eget udsagn, usikker på, om han nogensinde ville spille igen. I stedet bookede han seks dage i Robert Lang Studios nær Seattle i oktober 1994 og indspillede stort set alene et helt album, hvor han sang hvert ord og spillede hvert instrument selv. Han gav kassettekopier til venner under navnet "Foo Fighters" for at skjule, at det var et soloprojekt. Da pladeselskaberne henvendte sig, satte Grohl et rigtigt band sammen: bassist Nate Mendel og trommeslager William Goldsmith fra Sunny Day Real Estate samt guitarist Pat Smear, som havde turneret med Nirvana. Foo Fighters udkom i 1995 og gjorde Grohl til frontmand med sine egne sange i stedet for blot en birolle.
Lyden former sig
Opfølgeren er der, hvor projektet for alvor blev til et band. The Colour and the Shape, produceret af Gil Norton og udgivet i 1997, gav verden "Everlong," "My Hero" og "Monkey Wrench," og det er stadig deres bedst sælgende album i USA med over to millioner solgte eksemplarer. Albummet blev til under en omvæltningsperiode, herunder et trommeslagerskifte, der til sidst bragte Taylor Hawkins ind i bandet, og den belastning kan høres i sange, der er både sårede og hymniske. "Everlong" voksede især til bandets signatursang, det følelsesmæssige højdepunkt i utallige koncerter og en af årtiets mest elskede rocksingler. To år senere blødgjorde There Is Nothing Left to Lose kanterne og gav gruppen deres første Grammy, for bedste rockalbum, et bevis på, at anden akt holdt, og at Grohl kunne skrive musik for den lange bane.
Stadionår og studieeksperimenter
Midt i 2000'erne var Foo Fighters et headlinerband, og den frihed brugte de til at tage chancer. In Your Honor fra 2005 var et dobbeltalbum, der delte en høj rockskive fra en stille akustisk skive, og liveudgivelsen Skin and Bones fra 2006 fangede den akustiske side på scenen. Undervejs vandt både One by One i 2002 og Echoes, Silence, Patience & Grace i 2007 Grammyen for bedste rockalbum, en del af en rekord på fire sejre i den kategori. Så kom albummet, mange fans holder allermest af: Wasting Light, indspillet udelukkende på analogt bånd i Grohls garage i Encino i 2011 sammen med Butch Vig, manden bag Nirvanas Nevermind. Det blev bandets første etter i USA og vandt Grammyen for bedste rockalbum. I 2014 gjorde de selve indspilningsprocessen til en historie med Sonic Highways, indspillet i otte studier i otte amerikanske byer til en tilhørende HBO-serie. Concrete and Gold fulgte i 2017 og gav dem en anden etter i USA.
Tab, og at fortsætte alligevel
Bandets seneste kapitel er også det tungeste. Medicine at Midnight, udgivet i begyndelsen af 2021, lænede sig mod en løsere, dansepræget groove og føltes som en festplade bygget til en tilbagevenden til scenen. Den tilbagevenden blev afbrudt: den 25. marts 2022 døde trommeslager Taylor Hawkins i Bogota, Colombia, 50 år gammel, og få måneder senere mistede Grohl sin mor, Virginia. But Here We Are, udgivet i 2023, er lyden af et band, der skriver sig lige igennem den sorg, med Grohl selv bag trommerne i Hawkins' fravær. Albummet er skiftevis direkte, rasende og ømt, og det afslutter denne kollektion med en tone af hårdt tilkæmpet overlevelse. For at bringe de sange tilbage til scenen hentede bandet trommeslager Josh Freese ind, og deres tilbagevenden til turnélivet blev en offentlig sorgproces, delt med fans verden over.
Med over et dusin Grammy-sejre og et katalog, der strækker sig fra garageoptagelser til stadionhymner, er Foo Fighters aldrig holdt op med at lyde som et band, der spiller, fordi det er nødt til det. Disse plakater samler pladeomslagene, der bar de sange ud i verden, så du kan vælge den æra, der betyder mest for dig, og give den en permanent plads på væggen.
