Få bands har gjort deres pladeomslag til kulturelle ikoner, som Metallica gjorde det. Fra et toilet og en dolk til en mark af hvide kors under en blodrød himmel, deres covers er lige så genkendelige som de riffs, der gjorde dem berømte. Denne kollektion følger kataloget i rækkefølge, museumskvalitetsprints af netop det kunstværk, der var soundtracket til fire årtier med det største band inden for metal. Vælg det ene album, der betyder noget for dig, eller sæt hele rækken op og se et band udvikle sig hen over din væg.
Thrash-årene (1983 til 1988)
Det startede højt og hurtigt. Kill 'Em All udkom i 1983, oprindeligt tænkt til at hedde Metal Up Your Ass, før pladeselskabet fik overtalt bandet til at ændre det, og var med til at tænde lunten for amerikansk thrash. Et år senere kom Ride the Lightning, hvis titel er hentet fra en sætning i Stephen Kings roman The Stand om henrettelse i den elektriske stol, og sangskrivningen fik for alvor bid, hurtigere, tungere og langt mere eventyrlysten. Så kom mesterværket: Master of Puppets i 1986, en kirkegård af kors i snore under en rød himmel, malet af Don Brautigam efter en skitse af James Hetfield og stadig regnet blandt de bedste metal-covers nogensinde. ...And Justice for All afsluttede rækken i 1988 med en bundet Lady Justice, der bukker under for vægten af dollarsedler, den første plade skrevet og indspillet efter bassist Cliff Burtons død i en turnébusulykke i Sverige. Fire covers, fire hjørnesten i genren.
Det Sorte Album og genopfindelsen (1991 til 1997)
Alt ændrede sig i 1991. Metallica, pladen alle kalder Det Sorte Album, skar sangene helt ind til benet med producer Bob Rock og blev den bedst sælgende plade i SoundScan-æraen, med den sammenrullede Gadsden-slange næsten usynlig på en sort baggrund. Producer Bob Rock skubbede bandet mod kortere, strammere sange, og Enter Sandman gjorde næsten fra den ene dag til den anden bandet til en stadionact. Så gjorde de det uventede. Load i 1996 og Reload i 1997 pakkede en løsere, mere bluesagtig Metallica ind i Andres Serranos abstrakte fotografi, klippede håret og splittede fanbasen lige over.
Rå nerve og comeback (2003 til 2008)
St. Anger fra 2003 er lyden af et band, der næsten falder fra hinanden, ingen guitarsoloer, en lilletrommeklang fans stadig diskuterer i dag. Fem år senere bragte Death Magnetic thrashen brølende tilbage og blev et stridspunkt i loudness-krigen, med et kiste-og-kors-cover, der nikker anerkendende til, hvor bandet begyndte.
Moderne Metallica (2016 til 2023)
Kataloget slutter stærkt. Hardwired... to Self-Destruct udkom i 2016 som et dobbeltalbum, tolv numre af stram, rasende metal. 72 Seasons fulgte i 2023, med en titel, der refererer til antallet af årstider et menneske oplever i sine første atten leveår. Ud over studiealbummene rummer kollektionen også turné- og kunstplakater til samleren, der vil have noget uden for de trådte stier.
Størrelser og indramning. Hver plakat trykkes på papir i museumskvalitet i et fuldt udvalg af formater, fra A4 til et skrivebord eller en tæt klynge, op gennem A3 og A2, til A1 til et statement-værk, der ejer rummet. Bestil indrammet for et færdigt look, der er klar til ophængning, eller uindrammet, hvis du vil matche din egen ramme. Jo tungere albummet er, jo større har det som regel lyst til at være: Master of Puppets og Det Sorte Album belønner de store formater.
Byg en gallery wall. Metallicas covers er en gave, når det gælder gruppering. Hæng de fire thrashplader i et 2x2-gitter for en sort-grå blok, der læses som ét værk. Eller gå kronologisk ned ad en gang, fra Kill 'Em All til 72 Seasons, og lad det visuelle skift fra kors til slange til kiste fortælle hele historien. Sæt en turnéplakat ind for at bryde mønstret. Hold rammerne ensartede og afstanden stram, så holder væggen sammen, uanset hvor mange årtier den spænder over.
