Paramore Plakat: fra All We Know Is Falling til This Is Why

Få bands har tegnet deres eget kort så dristigt om som Paramore. Det, der i 2004 startede som en gruppe teenagere, der øvede sig i forstæderne til Franklin, Tennessee, voksede til et af de mest indflydelsesrige rockbands i det enogtyvende århundrede, et band der bar emo- og pop-punk-generationen ind i voksenlivet uden nogensinde at stå stille undervejs. Denne kollektion samler det pladeomslag, der tegner den rejse, fra debutens rå intensitet til den polerede uro i deres Grammy-vindende comeback.

Fra Franklin til verden

Paramore blev dannet i Franklin, Tennessee, i 2004, efter at en trettenårig Hayley Williams flyttede dertil fra Meridian, Mississippi, og mødte brødrene Josh og Zac Farro. Med bassist Jeremy Davis på plads skrev bandet ung kontrakt og udgav deres debut, All We Know Is Falling, i 2005. På papiret var det en beskeden start, med en ottendeplads på UK Rock Chart og en trediveteplads på Billboard Heatseekers-listen, men den viste en forsanger, hvis stemme og karakteristiske orange hår snart ville være umulige at overse. Pladens temaer om tab og ustabilitet, skrevet mens medlemmerne knap var ude af skolen, gav bandet en ærlighed, som fans straks tog til sig. Coveret, hvor bandet tumler gennem en bar, hvid himmel, satte en visuel tone af sårbarhed, som skulle følge dem i årevis. Den vilje til at lyde upoleret og mene hvert ord er en stor del af, hvorfor debuten stadig rammer lyttere, der opdagede den længe efter 2005.

Riot!, Misery Business og gennembruddet

Alt ændrede sig i 2007. Riot! gjorde Paramore fra lovende nykommere til headlinere, drevet af singlerne "Misery Business," "crushcrushcrush" og "That's What You Get." "Misery Business" blev bandets definerende tidlige hymne, klatrede til nummer seksogtyve på Billboard Hot 100 og blev senere certificeret seks gange platin af RIAA. Riot! blev platin inden for tretten måneder og gav gruppen en Grammy-nominering til Best New Artist. Et år senere indspillede bandet "Decode" til Twilight-soundtracket i 2008, hvilket introducerede dem for et enormt nyt publikum og cementerede deres plads i popkulturen i slutningen af 2000'erne.

Så kom Brand New Eyes i 2009, en mørkere og mere personlig plade, der gav bandet deres første nummer-et-album i Storbritannien. Singler som "The Only Exception," "Ignorance" og "Brick by Boring Brick" viste en gruppe, der var villig til at bremse op og vise sine ar, og albummet toppede hitlisterne i Storbritannien, Australien, New Zealand og Irland. Det er stadig en fanfavorit for den måde, det balancerede arena-store omkvæd med ægte spænding internt i bandet, en spænding der snart skulle omforme sammensætningen fuldstændigt.

Genopfindelse efter Farro-brødrene

I 2010 forlod Farro-brødrene bandet, og mange antog, at Paramores bedste dage var forbi. I stedet svarede bandet med deres dristigste udmelding endnu. Det selvbetitlede Paramore udkom i 2013 og blev deres første album på nummer et på Billboard 200. Bygget op omkring det solrige "Still Into You" og det gospelfarvede "Ain't It Fun" var pladen en vidtfavnende, selvsikker genintroduktion. "Ain't It Fun" vandt siden Grammyen for Best Rock Song i 2015, bandets første Grammy-sejr.

Hvis 2013 var en genintroduktion, var After Laughter i 2017 en fuldstændig forvandling. Nu som et trio bestående af Williams, guitarist Taylor York og en tilbagevendt Zac Farro byttede Paramore pop-punk ud med glitrende new wave og synth-pop og parrede lys 1980'er-produktion med nogle af Williams' mest stille knusende tekster på numre som "Hard Times" og "Rose-Colored Boy." Kontrasten mellem en opløftende lyd og tungt stof blev albummets kendetegn og beviste, at bandet kunne genopfinde sig selv uden at miste sit følelsesmæssige kerne.

Post-punk-tilbagevenden

Efter en pause, hvor Williams udgav sin solodebut, Petals for Armor, i 2020, samlede bandet sig igen til This Is Why i 2023. Skarp, rastløs og gennemsyret af post-punk fangede den nutidens uro og markerede deres tredje nummer-et-album i Storbritannien, deres første i et årti. Albummet skrev derefter historie ved Grammy Awards i 2024, hvor Paramore blev det første kvindeledede band til at vinde Best Rock Album og lagde en anden trofæ til den aften for Best Alternative Music Performance med titelnummeret.

Gennem næsten to årtier har Paramore aldrig gentaget sig selv, og den rastløshed er præcis, hvad disse plakater fejrer. Hvert cover er et øjebliksbillede af en distinkt æra, trykt på papir i museumskvalitet, så farverne og teksturerne fremstår, som bandet havde tiltænkt. Uanset om du kom for Riot!'s pop-punk-ild eller After Laughters neonmelankoli, er der her et værk, der markerer det øjeblik, hvor musikken fandt dig.