Få bands gjorde pladeomslaget til et galleriværk, sådan som Pink Floyd gjorde. Fra 1971 og frem arbejdede bandet tæt sammen med Storm Thorgerson og Londonstudiet Hipgnosis, som behandlede hvert omslag som et surrealistisk fotografi snarere end et bandportræt. Intet logo, sjældent et ansigt, ofte slet ingen tekst. Netop den tilbageholdenhed er grunden til, at billederne fungerer så godt forstørret og indrammet på en væg.
De tidlige halvfjerdsere, lyd som landskab
Samlingen åbner med Meddle fra 1971, hvis omslag viser et øre nedsænket i krusende vand, fotograferet af Bob Dowling for Hipgnosis. Det er en abstrakt invitation til at lytte, passende for en plade hvis anden side helt igennem består af det 23 minutter lange nummer "Echoes". Bemærk at albummene fra Syd Barrett eraen, indspillet før Meddle, endnu ikke er en del af denne samling.
Så kommer omslaget alle kender. The Dark Side of the Moon fra 1973 gav verden prismet, tegnet af Hipgnosis kunstneren George Hardie, efter at Thorgerson fandt et billede i en fysikbog af lys der brydes gennem glas. Richard Wright havde bedt om noget rent, elegant og grafisk, og trekanten blev bandets uofficielle varemærke. Det er også et kommercielt monument, med flere uger på Billboard 200 end nogen anden titel i hitlistehistorien.
Midt til slut halvfjerdserne, ild, grise og mure
Wish You Were Here fra 1975 viser to forretningsmænd der giver hånd, hvor den ene bogstaveligt talt står i flammer, et billede om fravær og en branche der brænder sine kunstnere ud. Stuntman Ronnie Rondell Jr. tog flammerne i omkring femten optagelser på en Warner Bros filmgrund. Selve pladen er en hyldest til Syd Barrett.
Animals fra 1977 lader en kæmpe oppustelig gris ved navn Algie svæve mellem skorstenene på Battersea Power Station, et dystert orwellsk billede på kapitalismen. Under optagelserne rev Algie sig løs, drev op i omkring 30.000 fod og tvang Heathrow til at aflyse afgange, hvilket kun gjorde legenden større.
The Wall fra 1979 har det mest minimalistiske omslag bandet nogensinde brugte, bare en nøgen hvid mursten mur, tegnet af tegneren Gerald Scarfe ved Roger Waters' køkkenbord. Waters fravalgte Hipgnosis til dette omslag. Bag den enkle overflade gemmer sig en dobbeltalbum rockopera der toppede de amerikanske hitlister i femten uger.
Genforeningsårene, hoveder og skyer
The Division Bell fra 1994 stiller to enorme metalhoveder over for hinanden på en mark nær Ely Katedral, hver især lige så høje som en dobbeltdækkerbus, vinklet så mellemrummet danner et tredje ansigt. Det er et billede om kommunikation og fraværet af den, og albummet nåede nummer et i både Storbritannien og USA.
Samlingen slutter med The Endless River fra 2014, bandets sidste album og en hyldest til keyboardist Richard Wright. Omslaget, en mand der staver sig hen over en flod af skyer mod solen, blev designet af den dengang 18 årige egyptiske kunstner Ahmed Emad Eldin, opdaget på Behance af tidligere Hipgnosis partner Aubrey Powell.
Størrelser og indramning
Hver plakat trykkes på tungt museumspapir med dybe, rige sorttoner, hvilket betyder enormt meget for billeder bygget på mørke baggrunde som prismet og den flyvende gris. Vælg A4 til et skrivebord eller en hylde, A3 og A2 som blikfang over en sofa, op til A1 for et dristigt statement. Bestil uindrammet så den passer i din egen ramme, eller indrammet og klar til at hænge lige ud af boksen.
Sådan opbygger du en galvæg
Pink Floyd omslag kommer bedst til deres ret i en gruppe. Fordi de fleste deler en sparsom palet og masser af tomrum, danner tre eller fire sammen et gennemtænkt sæt frem for rod. Kombiner prismet med den flyvende gris og det brændende håndtryk for en klassisk trio med det samme, eller hæng diskografien fra venstre til højre efter årstal, så omslagene fortæller historien i rækkefølge. Hold rammerne ens og lad kunsten tale.
