The Beatles Plakat

The Beatles var ikke bare lydsporet til 1960'erne, de gentegnede, hvad et pladeomslag kunne være. På otte studiealbum bevægede bandet sig fra et billigt trappeopgangsbillede til håndbyggede kunstinstallationer, der i dag hænger på museer. Indrammet på en væg fortæller disse covers historien om et årti med grafisk nytænkning. Her er samlingen, album for album.

Parlophone-årene, 1963 til 1965

Det starter på en trappe. Please Please Me blev fotograferet af teaterfotografen Angus McBean, som lagde sig fladt på ryggen i lobbyen på EMI's hovedkvarter på 20 Manchester Square for at fange de fire, mens de kiggede ned over gelænderet. George Martin havde først foreslået at fotografere dem uden for insekthuset i London Zoo, men zoologisk have sagde nej. To år senere satte Help! Robert Freemans skarpe grafiske blik i spil: bandet staver armpositioner, der ligner semafor, selvom bogstaverne faktisk ikke danner ordet HELP. Freeman havde planlagt at stave ordet, men opdagede, at armstillingerne for netop de bogstaver så akavede ud, så han improviserede og valgte den stærkeste komposition frem for det bogstavelige budskab.

Studievendingen, 1965 til 1966

Derefter holder omslagene op med at være fotos af et band og bliver til idéer. Rubber Soul fik sine drømmende, strakte ansigter ved et tilfælde, da kartonnet, billedet blev projiceret på, vippede bagover og forlængede billedet. Alle i lokalet elskede forvrængningen og beholdt den. Revolver gik endnu videre, det første Beatles-omslag bygget som ren illustration. Hamburg-vennen Klaus Voormann kombinerede pen- og blækstreger med bittesmå udklippede fotos, gemte sit eget ansigt under Georges hår og vandt en Grammy for designet. Manager Brian Epstein skulle ifølge historien have grædt, da han så det.

Det psykedeliske højdepunkt, 1967

1967 er året, hvor omslaget blev en scene. Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band er et fysisk tableau af popkunstnerne Peter Blake og Jann Haworth, 88 figurer stimlet sammen bag bandet, hver især et udklip i naturlig størrelse, som Epstein måtte skaffe tilladelse til én for én. Det vandt Grammyen for bedste albumomslag. Seks måneder senere gemte Magical Mystery Tour alle fire ansigter bag dyrekostumer, filmet under optagelserne til I Am the Walrus, første gang bandet var ukendeligt på et omslag. I Storbritannien udkom det som en usædvanlig dobbelt-EP med gatefold og et hæfte på 24 sider.

Det sidste kapitel, 1969 til 1970

Samlingen slutter med popmusikkens to mest citerede billeder. Abbey Road blev taget på cirka ti minutter den 8. august 1969, med Iain Macmillan oppe på en trappestige, mens en betjent standsede trafikken, det femte af seks billeder, der blev valgt til omslaget. Det bar hverken bandnavn eller titel, det første britiske Beatles-album, der ikke havde brug for nogen af delene. Let It Be indrammede derefter hver Beatle alene i sin egen sortkantede boks, fire separate portrætter for et band, der allerede var ved at gå i opløsning.

Hver plakat trykkes på papir i museumskvalitet i størrelser fra A4 op til det store A1, så du kan matche en sengebordsramme eller en hel væg. Vælg indrammet for et færdigt stykke, der er klar til at hænge op, eller uindrammet hvis du selv har rammer eller vil flydemontere. Farve og kontrast er kalibreret efter originalkunsten, så Voormanns stregarbejde forbliver skarpt, og Abbey Roads blå himmel forbliver ægte.

Disse omslag er lavet til at hænge sammen. En galleryvæg med tre eller fem Beatles-omslag fortæller hele historien på et øjeblik, fra trappeopgangen på Manchester Square til fodgængerfeltet. Kombiner den lyse pop fra Sgt. Pepper med det stramme sort fra Let It Be, eller hæng studietrioen Rubber Soul, Revolver og Abbey Road i ens rammer for et rent, samlet udtryk.